En solskinsdag i Paradis

En solskinsdag i Paradis

Er der plads til alle i Paradis?

Der er dejligt i Paradis. De som ikke bor der i forvejen, vil gerne derind – det siger sig selv. Men er der plads til alle?

Både til ham den hemmelighedsfulde herre (der skjuler en hale i sine bukser og horn under hatten)? Og til Eva, som har en dukke der kan tale, men ikke noget sted at bo? Og til hendes mor? Og hvad med ham den flinke fyr, der var der fra begyndelsen?

Historien handler ikke meget om det himmelske, men til gengæld om virkeligheden – lige nu! Sjov, barnlig, eventyrlig og musikalsk.

Forslag til samtaleemner:

  • Medmenneskelighed
  • Flygtningeproblematik
  • At rage til sig eller at dele

  • ALDERSGRUPPE   5-10 år
  • PRIS inkl. moms   12.000 kr. ved max 125 tilskuere; 14.313 kr. ved max 150 tilskuere
  • REFUSION   godkendt
  • VARIGHED   50 min
  • SPILLEAREAL   bredde 8 m, dybde 6 m, højde 3,5 m
  • TEKNISKE KRAV   380 V
  • MØRKLÆGNING   foretrækkes
  • MEDVIRKENDE   4

VIDEOER OG FOTOS LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN

  • Hele forestillingen “En solskinsdag i Paradis” (49 min.)
  • Et enkelt pressefoto til download.

ANMELDELSE I DAGBLADET INFORMATION

“Teatret Batida fra Nordvest har skabt en charmerende forestilling med titlen En solskinsdag i Paradis. Når man får øje på det røde æble, der hænger på træet på scenen, skulle man måske tro, at der er tale om en traditionel Adam & Eva-fortælling. Men nej. For det viser sig, at Paradis her er blevet købt af en rødglødende Fanden, der skriver afslag til alle de flygtninge, som har skrevet ansøgninger om at måtte bo i Paradis…

Og det er Batida, når det er bedst: Flippet og kærligt – og med masser af musik og politik i skønsom blanding og med muslinger i håret.”

Læs hele artiklen ‘Børnefestivalkultur for forældre’ i Dagbladet Information (kræver abonnement).

ANMELDELSE I TEATERAVISEN

“Batida charmerer med en humoristisk næstekærlighedsforestilling. ’En solskinsdag i Paradis’ viser, at vi må acceptere, at vi alle sammen er forskellige. At selv de bedste mennesker har skyggesider – og at selv den grummeste person kan være en lille smule uimodståelig…

Men egentlig er det letheden hos Batida, som er så besnærende. Den legende fortolkning af vor tids uoverskuelige flygtningekrise, som her bringes ned til en hverdagshistorie, som vi alle sammen kan tage stilling til. Med hjertet.”

Se hele anmeldelsen ‘Solskinsteater i Paradis’ i Teateravisen.dk

ROS OG PRISER

2016: På Dagbladet Informations TOP 10-liste over børneteaterforestillinger.

Se hele listen i Information (kræver abonnement).

VIDEO: “En solskinsdag i Paradis” (hele forestillingen)

Download billeder fra forestillingen

TIL DOWNLOAD: Klik på det billede du ønsker at downloade. Herefter højreklik og vælg “Gem billede som” – eller træk billedet ud på skrivebordet.

FOTOGRAF: Ditte Valente (skal angives ved brug af foto)