To i et hus – og en mus holder jul
Om at overvinde venskabets vanskeligheder
Julen nærmer sig og Mabel og Benny er de allerbedste venner. Mabel har styr på det hele. Benny, derimod, kan ikke huske fra næse til mund.
Det giver husspektakler på alle etager. Men musen er heldigvis hævet over det hele, og den finder til sidst på noget, så julen kommer i hus.
En duet for trompet og harmonika – blandt andet…
Forslag til samtaleemner:
- Venskabets dynamik
- Kontrol kontra kaos
- Alder 2-6 år
- ALDERSGRUPPE 2-6 år
- PRIS eks. moms 11.500 kr. ved max 80 tilskuere; 14.000 kr. ved max 100 tilskuere
- REFUSION godkendt
- VARIGHED 35 min
- SPILLEAREAL bredde 5 m, dybde 4 m, højde 2,5 m
- TEKNISKE KRAV 220 V
- MØRKLÆGNING kræves ikke
- MEDVIRKENDE 2
VIDEO OG FOTOS LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN
- Hele forestillingen “To i et hus – og en mus” (37 min.)
- Tre fotos til download.
ANMELDELSE I TEATERAVISEN
Denne anmeldelse er fra To i et hus og en mus, hvor Benny og Mabel forbereder en fødselsdag. I juleversionen er fødselsdagen udskiftet med juleaften, men ellers er fortællingen den samme.
“En lillebitte grå mus med absolut X Faktor er vinderen i Batidas nye forestilling ’To i et hus og en mus’. Musen gør ellers ikke meget andet end at snuse lidt rundt på kanten af et stort skab, hvor den har sin helt egen muselejlighed på øverste etage. Hos Batida er alting lidt skørt og skævt, og deres skabshus er vidunderligt gult med svungne kurver, som var det lige fundet i et kongeligt skabsgemak fra et eventyr. Hanne Mørups kostumer er dejligt pjattede, og forestillingen vrimler med muntre rekvisitter.
Spillernes fysiske spil er herligt gøglertydeligt og stiliseret. Og Batidas kendingsmærke er musikken. Det er i spejlingen af ungernes småkonflikter, at denne forestilling har sin styrke. I loyale og samtidig smilende glimt fra ungernes egen hverdag. Det er i kærligheden til detaljerne, at forestillingen viser, hvor gerne den vil nå ind til ungernes opmærksomhed. Og Søren Ovesen har instrueret med sans for børnenes detaljeblik og med en skøn galskab især i rekvisitterne, som børnene straks forstår som noget særligt; realisme får de jo nok af til daglig.”
