Nyt ansigt og tiltag i Teater Nordvest

Sofie Faurschou er nyeste medlem af vores ensemble. Hun har noget på hjerte...

Sofie er udover at være musikalsk skuespiller cand mag i Teater og performance studier. Sofie har lavet teaterforløb på Testrup Højskole gennem de sidste 5 år og dramaforløb på flere gymnasier. Denne erfaring kommer nu Teater Nordvest til gode hvor vi i kommende sæson vil løbe 2 dramapædagogiske forløb igang:
Teatermysteriet: Eleverne påtager sig roller som eksperter og skal gennem samarbejde, dillemmaløsning og kreativitet løse et et fiktivt mysterie i Batidas teaterhus (1 dags varighed)
Collageteater: Under et fælles valgt emne skaber eleverne i grupper illustrerende sekvenser gennem drama, bevægelse og musik. Sekvenserne sættes sammen til en collageforestilling, der præsenteres for skolen samt forældre i Batidas teaterhus (ca. 4 dage på jeres skole og 1 dag på teatret efter aftale med læreren).
Har det vakt din interesse så kontakt os på info@batida.dk

 

Del dette med dine venner kollegaer børn forældre