Ouverture

Ouverture

Ouverture er en komisk og poetisk historie om livet i et besynderligt orkester. Om glæder og sorger, om stor lykke og voldsom tragedie medlemmerne imellem.

Hvor de kommer fra, de optrædende, vides ikke. Måske er de i familie med hinanden, eller måske stammer de bare fra samme afsidesliggende landsby et sted i Europa. Vi ved det ikke, for deres karakteristiske accent er ikke umiddelbart til at stedfæste.

Med en varighed på ca. 40 min. og en gribende umiddelbar intensitet er Ouverture et yderst velegnet indslag til fine afdansningsballer, kloge konferencer og som gadeteater ved folkelige byfester. Kan spilles på bonede gulve eller på asfalt, i skovens dybe, stille ro eller på en forblæst havnekaj. Men også som en ”rigtig” forestilling oppe på scenen.

Forslag til samtaleemner:

  • Medmenneskelighed
  • Latterliggørelse af autoriteten
  • Mobning af de udsatte
  • Humor og komik

Fakta om forestillingen

  • ALDERSGRUPPE   Fra 10 år samt familieforestilling
  • PRIS inkl. moms   19.063 kr. ved max 200 tilskuere
  • REFUSION   godkendt
  • VARIGHED   40 min.
  • SPILLEAREAL   bredde 8 m, dybde 8 m
  • TEKNISKE KRAV   ingen
  • MØRKLÆGNING   kræves ikke
  • MEDVIRKENDE   8

VIDEO OG FOTOS LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN

  • Hele forestillingen “Ouverture”. (45 min. 52 sek.)
  • Tre fotos til download.

ANMELDELSE I TEATERAVISEN

”…Batidas Ouverture er festlig, besynderlig og sjov og herudover en forestilling, som man kan karakterisere med ordene: ‘Hvor som helst’, ‘Når som helst’ og ‘Hvem som helst’. Og med ‘hvem som helst’ hentyder jeg til, at den samling af musikere, som invaderer gymnastiksalen med deres globale miks af gebrokne sproggloser, deres klovne-attituder og deres helt almindelige menneskelige reaktioner, kan være hvem som helst – dvs. os alle sammen – kloden rundt…”

“…Ouverture er synet af et fandenivoldsk og utjekket orkester som kommer sjoskende ind – damerne i glade velour-bløde skørter og livligt farvede sko, mændene i smoking og butterflys. Alle med deres musikinstrumenter dinglende om kroppen, som om de er en løstsiddende fast kropsdel. Fyldt med dejligt naive tryllerier, med små triste historier med lykkelige slutninger, og ikke at forglemme masser af velspillet og uhøjtidelig musik på både trommer, violin, harmonika, tuba, violin m.m. Man bliver i godt humør af Ouverture…”

Læs hele anmeldelsen ’Festligt forspil’ i Teateravisen.dk

VIDEO: Ouverture

Download billeder fra forestillingen

TIL DOWNLOAD: Klik på det billede du ønsker at downloade. Herefter højreklik og vælg “Gem billede som” – eller træk billedet ud på skrivebordet.

FOTOGRAF: Ditte Valente (skal angives ved brug af foto)